Kontrollér indstillingerne for kontaktløs betaling

Afhængigt af dit bopælsland og din bank giver Apple dig mulighed for kontaktløse betalinger. I en fysisk butik kan du nemt og praktisk betale med din Apple-enhed, der har den nødvendige information om dit betalingskort gemt i sin digitale tegnebog.

Gennemgå omhyggeligt indstillingerne, da betalinger under et bestemt beløb ikke kræver godkendelse. Det betyder, at teknologien NFC (Near Field Communication) kan misbruges af kriminelle til at stjæle mindre pengebeløb, hvis de kommer inden for NFC-rækkevidde af din enhed – en afstand, som kriminelle kontrollerer med deres NFC-læseres sendestyrke.

Hvilke apps bør afinstalleres, og hvilke bør undgås?

Hver gang du installerer noget, skal du overveje en ekstra gang, om du virkelig har brug for det. Mange gange glemmer folk alt om det rod, de downloader, og glemmer at opdatere eller tjekke tilladelser til disse apps.

Du skal være særligt forsigtig med at downloade en tredjeparts-tastaturapp, som vil kunne få adgang til alle de oplysninger, du indtaster på din iOS-enhed, herunder adgangskoder. Undgå også installation af selvsignerede certifikater, da størstedelen af brugere alligevel ikke har brug for dem.

Og hvis du skal installere en app til en engangsbegivenhed som f.eks. en konference eller en koncert, skal du huske at afinstallere den, når begivenheden er slut.

Sådan kan du shoppe sikkert og bruge netbank sikkert på din iOS-enhed

Hvis du bruger internetbrowseren på din iOS-enhed, som er forbundet til en ukendt, gratis wi-fi-hotspot, skal du overveje en ekstra gang, om du vil shoppe, gå på netbank eller besøge et websted, der kræver, at du logger på. Hvis hotspotten har svag sikkerhed, kan cyberkriminelle aflytte, hvad du skriver eller indtaster i din browser. Det gælder også dine adgangskoder, data relateret til dine betalingskort eller andre følsomme private oplysninger. I stedet skal du deaktivere wi-fi og bruge mobildata eller en legitim app, der er tilgængelig via Apples App Store.

Apps, der er udviklet af onlinebutikker, banker eller andre onlinetjenester, udgør et mere sikkert alternativ. De skaber en beskyttet sti, der giver mulighed for sikrere kommunikation mellem din enhed og deres servere. Der er stadig mulighed for, at en officiel app kan lide af en sikkerhedssårbarhed, men at surfe på en usikret hotspot, mens du bruger en internetbrowser, er dog mere risikabelt.

For at opnå øget sikkerhed, når du surfer online, mens du bruger en internetbrowser, skal du bruge en pålidelig VPN, du har tillid til. Det skaber et ekstra lag af beskyttelse selv for apps.

Genstart din enhed med jævne mellemrum

Det kan være svært for angribere at opnå blivende tilstedeværelse på din iPhone eller iPad, så i nogle tilfælde kan de prøve at angribe din enhed med noget, der kaldes en in-memory payload, som er en form for nyttelast i hukommelsen. Disse typer cyberangreb kan ikke forblive på din enhed efter en genstart, så regelmæssige genstarter kan give dig et yderligere niveau af beskyttelse, især efter at have brugt et wi-fi-netværk, som der ikke er tillid til.

Cybertrusler kan også flytte fra en enhed til en anden ved hjælp af den ældste metode – gennem et kabel. Derfor bør du ikke forbinde din iOS-enhed til noget ukendt. Når du slutter iOS-enheden til din computer, skal du muligvis låse enheden op, så du kan få adgang til dataene på din iPhone eller iPad via computeren. Dette skal beskytte indholdet på din iOS-enhed.

Men hvordan beskytter du din computer, hvis nogen ønsker at inficere den via en kabeltilsluttet Mobile Device? På en computer, der er beskyttet med et ESET-produkt, kan du blokere forbindelsen mellem disse enheder gennem enhedskontrol-funktionen ved at blokere bærbare enheder.