2. Tjek dine adgangskoder
I dag bruger vi adgangskoder til mange forskellige tjenester hver dag. Det er mange ting at huske på. Det betyder, at mange sjusker med deres adgangskoder og bruger samme adgangskode mange forskellige steder.
En god måde at komme uden om det på er at bruge en adgangskodeadministrator. Der findes mange forskellige på markedet, men i ESET Smart Security Premium er funktionen indbygget. Det betyder, at du blot skal huske én adgangskode, så klarer adgangskodeadministratoren resten. Det er ofte muligt at bruge samme adgangskodeadministrator på flere computere, mobiltelefoner og tablets samtidig, så du kan få adgang til dine adgangskoder, uanset hvor du befinder dig.
Det kan være en udfordring at finde på en adgangskode. Du kan bruge en tjeneste, som opretter tilfældige adgangskoder og gemmer dem i en adgangskodeadministrator. ESET tilbyder en sådan gratis tjeneste.
Der kan være tilfælde, hvor du ikke har mulighed for at bruge en adgangskodeadministrator, f.eks. på dit arbejde. I den situation kan et godt trick være at forsøge at finde på en nonsenssætning i stedet for et langt og kompliceret ord. "MinGrønneHestErStukketAf", "CementSandwichMedRabarber" eller "NyplantetHavefræserLugterCitron", blot for at give nogle eksempler. Hvis adgangskodepolitikken kræver det, kan du udskifte et tegn med et tal eller et specialtegn, så du får en relativt sikker adgangskode, der er svær at knække.